Porno og
Pandekager
Medvandringsfællesskab for mænd,
som ønsker at porno skal fylde mindre i deres liv
Har du også oplevet, at det er svært at tale om porno?
Selvom det berører rigtig mange af os, kan det være svært at få emnet på banen og samtidig føles skamfuldt at tale om. For nogle er porno medvirkende til skam, udfordringer ift. seksualitet og kan være svært i et parforhold, hvilket gør porno til en stor udfordring for dem, og især hvis man går med den alene. Det ønsker vi at gøre op med, ved at starte et medvandringsfællesskab for mænd, som ønsker at porno skal fylde mindre i deres liv og opleve at have kontrol over det.
Vision
Vi ønsker at skabe et afslappet, fortroligt rum, hvor vi ikke skal fikse hinanden, men i stedet lytte til hinanden og vandre sammen. Vi ønsker at lade Guds ubetingede kærlighed komme tæt på i dette område af vores liv, så vi i fællesskab skaber et sted, hvor forandring kan blive hjulpet på vej. I denne omgang er gruppen kun for mænd, da vi selv er mænd og kender udfordringen fra mænds perspektiv. Ikke fordi mænd er de eneste der kan opleve at porno er en udfordring.
Rammer
Praktisk foregår et gruppemøde om aftenen og vil indeholde et kort oplæg om pornos indflydelse på vores liv, verden og relationer. Derefter spiser vi pandekager, mens vi taler sammen i mindre grupper om oplæggets indhold ud fra vores egen oplevelser og erfaringer. Vi starter og slutter mødet med en kort bøn og mødet kommer til at vare cirka én time. Gruppen er åben og det er ikke krævet, at man kommer hver gang.
Vær med!
Så uanset hvor du er på rejsen, så er du velkommen til denne gruppe. Se dato for næste møde i kalenderen herunder og tilmeld dig anonymt på formularen nedenunder, så vi har en idé om hvor mange pandekager vi skal lave.
Har du nogle spørgsmål, så send en email til pornoogpandekager@proton.me, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Kommende gruppemøder
Alle møder foregår i Aarhus Vineyard:
Paludan-Müllers Vej 24, 1. sal
8200 Aarhus N
Torsdag d. 26/9 kl 19-20
Tilmelding er åben
Torsdag d. 24/10 kl 19-20
Tilmelding åbner d. 27/9
Torsdag d. 14/11 kl 19-20
Tilmelding åbner d. 25/10